Players' League

Players' National League of Professional Base Ball Clubs (i historisk kontekst normalt omtalt som Players' League) var en Major League Baseball-liga, der eksisterede i kun én sæson, 1890. Ligaen udsprang af Brotherhood of Professional Base-Ball Players, baseballs første fagforening for spillere. Hovedparten af de bedste spillere i National League var med i fagforeningen, og nogle af medlemmerne anført af John Montgomery Ward forlod National League og dannede Players' League efter et mislykket forsøg på at ændre det ulige forhold mellem spillere og ledere i National League.

Ligaen havde deltagelse af otte hold, som i perioden 19. april – 4. oktober 1890 hver skulle spille 140 kampe. Boston Reds vandt mesterskabet efter en sæson med 81 sejre og 48 nederlag.

Kampene i Players' League var velbesøgte, i det mindste i nogle af byerne, men den var underfinansieret og dens ejere havde ikke troen på at ligaen kunne fortsætte efter den første sæson. Den efterfølgende sæson blev Boston Reds optaget i American Association sammen med Philadelphia Athletics, mens klubberne fra Brooklyn, New York, Chicago og Pittsburgh fusionerede med byernes respektive National League-hold. De sidste to hold blev lukket efter sæsonen og eksisterede derfor kun denne ene sæson.

I 1968 afgjorde et udvalg udpeget af Major League Baseball Commissioner William Eckert, at Players' League var en major league.